Blandede lækkerier,  Opskrifter

Müsli med rugbrødsknas

Müsli gør sig godt til alt lige fra klassikerne som havregrød eller skyr til en chokolademousse eller en bolle med smøreost 😀 Der er mange gode måder, som du kan benytte din müsli på, hvis du spørger mig!Denne müsli er endnu en opskrift fra min egen kogebog (som du måske har hørt om, hvis du har læst mit indlæg, hvor jeg deler opskriften på makronmuffins med mandler og chokolade).

Müsli-opskriften er  igen i en let revideret version, hvor essensen af den originale opskrift stadig skinner igennem. Det er nemt at lave din egen müsli og du kan altid skifte ingredienserne ud, hvis du  f.eks. er mere til hassenødder end  mandler. Nedenfor følger opskriften.


Ingredienser til én portion

Ingredienser

  • 250 g daggammelt rugbrød
  • 100 g havregryn, gerne grovvalsede
  • 100 g mandler
  • 50 g solsikkerkerner
  • 25 g hørfrø
  • ½ tsk salt.
  • 45 g brun farin
  • 2 spsk honning
  • 0,5 dL rapsolie.

Fremgangsmåde

Skær rugbrød i små tern på 1×1 cm eller mindre. Hak mandlerne groft. Kom alle ingredienserne i en stor skål og vend det godt sammen.

Fordel müslien i et jævnt lag på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag müslien ved 170°C varmluft i 25-30 minutter. Vend det gerne hvert 5.-10. minut og hold øje med müeslien, så det ikke brænder på!

Når myslien er godt gylden tages det ud af ovnen og får lov at køle helt ned. Derefter kan det opbevares i en lufttæt beholder. Det holder sig nemt 3-4 uger.


God arbejdslyst!

Kærligst Tenna


 

En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *