Croissanter, snurrer m.m.,  Opskrifter

Brunkagesnurrer

Indimellem får jeg nogle skøre ideer, som jeg bare må afprøve… Nogen gange viser det sig at være en stor fiasko, men heldigivs hænder det også, at der kommer nogle helt fantastiske opskrifter til. Det gælder eksempelvis denne opskrift på brunkage-snurrer, som er et skønt juletwist på en klassisk kanelsnurre, hvor kanelfyldet er udskriftet med et lækkert fyld med brunkagesmag . Til trods for hvor skøn en smagskombinationen dette er, har jeg ikke stødt på den før!

Opskriften finder du nedenfor. Det skal nævnes, at dejen er langtidshævet, men hvis du ikke at vente så længe, kan du vælge tilsætte den dobbelte mængde gær og lade dejen hæve lunt i 1-1 1/2 time i stedet.


Brunkagesnurrer – opskrift til 16 stk

Ingredienser

Gærdej:

  • 12 g gær
  • 3,5 dL skummet- eller minimælk
  • 1/2 tsk  kardemomme
  • 3 g salt
  • 40 g æggeblomme (svarende til to blommer)
  • 100 g sukker
  • 550 g hvedemel (proteinindhold gerne 11 g protein pr. 100 g eller derover)
  • 100 g smør

Brunkage-remonce:

  • 150 g smør
  • 100 g brun farin
  • 60 g sukker
  • 3 tsk brunkagekrydderi (jeg brugte den fra dr. Oetker)

Fremgangsmåde

Aftenen forinden: Opløs gæren i mælken. Tilsæt kardemomme, salt, æggeblomme og sukker. Rør til al sukkeret er opløst i mælken og kom derefter melet i dejen. Hold evt. lidt af melen tilbage eller tilsæt lidt ekstra alt efter behov. Dejen skal gerne være let klistret efter cirka 10 minutters æltning på en røremaskine ved middelhøj hastighed.

Tag nu smørret direkte fra køleskabet og kom små stykker i dejen lidt ad gangen, mens du forsat ælter dejen på røremaskinen. Når alt smørret er tilsat, fortsæt da æltningen i 5-10 minutter.  Stil herefter dejen til hævning på køl natten over.

Næste morgen:  Bland alle ingredienser til remoncen og stil det til side. Tag nu dejen ud af køleskabet. Rul dejen ud til et rektangel på cirka 50 * 60 cm på et meldrysset bord. Smør remoncen på dejen i et jævnt lag. Tag fat i dejen på det lange led og fold 1/3 af dejen indover mod midten. Tag dernæst den sidste tredjedel og fold denne indover også. Skær enderne til og skær strimler på cirka 3 cm i bredden. En ad gangen snurres strimlerne: Tag fat i den ene ende med tommel- og pegefinger. Rul dejen omkring og hæft enden fast i bunden. Placer snurrerne med rigeligt mellemrum på en bageplade. Lad dem efterhæve i 30-40 minutter.

Efter hævningen pensles snurrerne med en blanding af æg og mælk og bages ved 180°C varmluft i 12-14 minutter. Du ved, de er færdige, når de er let gyldne hele vejen rundt, og der dufter af hjemmebag i hele køkkenet. Lad dem køle lidt inden de flyttes over på en bagerist for yderligere afkøling.

Giv evt. snurrerne et lille drys flormelis, og de er klar til servering


TIP: Skulle du stå og mange den perfekte kanelsnurrer opskrift, kan du blot skifte brunkagekrydderriet ud med kanel 😉

TIP: Hvis du ikke har en røremaskine, så fortivl ej. Jeg har pt. en guide til håndæltet gærdej i på min instagram profil som én af mine highlightede historier. Jo mere du ælter dejen, desto bedrere resultat. Som fingerregel 4-5 effektive minutter ved hver æltning.


God bagelyst.

Kærligst Tenna.


 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *