Kanelstjerne – perfekt til vinterferien

 

Det er snart et par uger siden, jeg lovede Jer opskriften på denne kanelstjerne, så her kommer den endelig. Jeg har også lige opdaget, at det er vinterferie for mange i næste uge, så det kunne ikke passe bedre. Denne kanelstjerne er nemlig et perfekt, nemt hyggeprojekt til ferien. Nyd den gerne lun, i godt selskab og med en kop varm kakao 😉

Opskriften følger nedenfor, og som supplement kan du finde en hel videoguide under mine highlightede historier på min instagram profil (@tennastaerk). Der har jeg dog har lavet den i en lidt mindre version end denne, men princippet er præcis det samme! Følg mig også endelig på instagram, hvis du ikke allerede gør det. Der er der nemlig meget mere fra mig.


Kanelstjerne – 27 cm i diameter (8 personer + lidt ekstra)

Ingredienser

Gærdej:

  • 20 g gær (eller den halve mængde, hvor dejen får lov at langtidshæve i køleskab natten over)
  • 3,5 dL skummet- eller minimælk
  • 1/2 tsk kardemomme
  • 3 g salt
  • 40 g æggeblomme (svarende til to blommer)
  • 100 g sukker
  • 550 g hvedemel (proteinindhold gerne 11 g protein pr. 100 g eller derover)
  • 100 g smør

Kanelremonce:

  • 150 g blødt smør
  • 150 g rørsukker
  • 2,5 spsk kanel

Æg til pensling

Fremgangsmåde

Gærdej: Opløs gæren i mælken. Tilsæt derefter kardemomme, salt, æggeblomme og sukker. Rør til al sukkeret er opløst i mælken og kom derefter melet i dejen. Hold evt. lidt af melen tilbage eller tilsæt lidt ekstra alt efter behov. Dejen skal gerne være let klistret efter 8-10 minutters æltning på en røremaskine ved middelhøj hastighed.

Tag nu smørret direkte fra køleskabet og kom små stykker i dejen lidt ad gangen, mens du forsat ælter dejen på røremaskinen. Når alt smørret er tilsat, fortsæt da æltningen i 8-10 minutter til den er smidig og helt blank. Stil herefter dejen til hævning under et fugtigt viskestykke. Dejen skal hæve1-1,5 timer til den har hævet til dobbelt størrelse. Alternativt kan den sættes til hævning på køl natten over (hvis ½ mængde gær er benyttet).

Bland i ventetiden alle ingredienser til remoncen og stil det til side.

Vend den færdighævede dej ud på et meldrysset bord. Del dejen i tre stykker. Rul nu dejene ud  til cirkler på ca. 30 cm i diameter.  Flyt først den ene dejen over på en bageplade med bagepapir. Smør ½ af remoncen på dejen i et jævnt lag. Læg den anden dej ovenpå og gentag med det sidste remonce og det sidste lag dej.

Brug nu en tallerken på ca. 27 cm i diameter til at klipe dejen til en fin cirkel. Rul evt. kanterne/resterne sammen til nogle små- eller store kanelnegle. De bliver måske ikke så pæne, men de smager ligeså godt, og de skal bestemt ikke gå til spilde 😉

Sæt nu en lille rund genstand på midten af dejen. Jeg brugte blot en bøtte bagepulver. Klip nu 16 strimler ind til midten. Tag nu to strimler ved siden af hinanden. Sno dem 2-3 gange i hver sin retning og hæft enderne godt sammen.  Lad herefter dejen hæve i ca. 30 minutter.

Pensl dejen med et æg og bag den ved 175°C i ca. 15-20 minutter til den er gylden og hele hytten dufter af dejligt hjemmebag.

Lad kagen køle kort, hvorefter den er klar til servering. Du kan evt. drysse den med lidt flormelis.



Jeg håber, du har lyst til at kaste dig ud i opskriften. Den er  et sjovt twist på klassiske kanelsnegle/-snurrer.

De bedste hilser Tenna.


 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *